HVORFOR DU IKKE BØR RIDE PÅ ELEFANTER PÅ DIN FERIE
Antallet af elefanter i turisme er steget markant i det sidste årti, eftersom folk fortsat har elefant ridning som et “must do” punkt på deres bucket liste. Da efterspørgslen er stigende, bliver flere og flere vilde elefanter kidnappet og smuglet på tværs af grænserne fra nabolandene, for at blive brugt (læs udnyttet) i turistindustrien.
Elefant trekking opstod i Asien, da det blev forbudt at bruge elefanterne til skovhugst og elefantførene (mahouts) vendte sig imod turist industrien for at tjene penge til sig selv, deres familier og deres elefanter. Elefant ridning spreder sig nu til Afrika, hvor de større og mere uforudsigelige afrikanske elefanter bliver bruges i turismen. Nu om dage blive imellem 100 og 250 babyelefanter kidnappet og fjernet fra deres naturlige liv i naturen hvert år. Det er omkring to til tre om ugen.
Krybskytter bedøver elefantungen og skyde de voksne elefanter, imens de dvæler ved baby elefanten når den kollapser af bedøvelsen. Krybskytter efterlader de døde elefanter, da de ikke har tid til at tage stødtænder, krop eller kønsorganer, da elefantungen kan vågne op, naboerne kan have hørt skud og komme eller andre af flokkens elefanter, kan returnere og angribe.
Baby elefanterne sælges så til mellemmænd, der torturerer og tæmme dyrene i en uges tid før de sælger dem til turist operatører for et overskud på op til 100.000 kroner. Inden for ni år, kan turist lejrene registrere baby elefanten, som afkom af en elegant i fangenskab, uden at det rejser nogen spørgsmål hos autotoriteterne.
For at få baby elefanterne over grænserne, samarbejder krybskytterne med korrupte politikere embedsmænd og indflydelsesrige forretningsfolk. De lokale myndigheder er fyldt med korrupte personer, der heldigvis tit bliver afsløret, men der er altid en til at tage over, da indtægtsmulighederne er for store til at modstå.
Selv om det ikke kan nægtes at indtægterne fra turismen er nødvendig for mange fattige elefantførere, så er det yderst skadeligt for elefantens velfærd og fremtiden for den asiatiske elefant og der er alternativer, der kunne afløse denne indtægtskilde. Nogle kritikere hævder, at når elefanter er blevet reddet, kan de ikke sætte fri igen og at turismen er det eneste alternativ, snarere end zoologiske haver eller cirkus, men de bliver sandsynligvis ikke bedre behandlet, fordi de er økonomisk værdifulde. Det er mere sandsynligt at de vil komme til at arbejde hårdere og blive udnyttet mere af deres ejere.
At knuse elefantens ånd ”Phajaan”
Turisme der omhandler elefanter, indebærer for det mest at man rider elefantens ryg og typisk præsenteres elefant ridning eller elefant trekking, som en måde at komme tættere på elefanter eller som en måde at blive transporteret igennem junglen for at spotte dyreliv. Mens dette ved første øjekast, kan syntes at være harmløst og sikkert for elefanten, så kunne det i virkeligheden ikke være længere fra sandheden.
For at være egnet til ridning, skal de asiatiske elefanter trænes imens de er unge med en traditionel proces kaldet ”phajaan” at knuse elefantens ånd. Dette indebærer at holde elefanten bagbundet og indespæret i et lille bur, imens den bliver slået med bullhooks og bambusstænger tilsat søm på sensitive områder af dens krop, samt udsultet, berøvet for søvn og værre, for at gøre dem så bange for bullhooks og smerte, at de lystre og vil gøre alt for at undgå at blive slået og føle den smerte igen. Mange syntes sikkert at elefanter ser ud til at have tyk hud, men faktum er at de mange steder er så sensitive at de kan mærke insektstik. Halvdelen af alle elefanterne der undergår Phajaan, dør under forløbet af deres tortur og dem der overlever, bliver tit mentalt nedbrudte eller meget aggressiv og kan potientielt dræbe deres mahouts og dem der rider på dem.
Der er mange videoer af denne rædselsvækkende proces på YouTube, som f.eks den her og det er smerteligt at se, så tænkt på hvordan det må være for den elefant, der er udsat for det. Der findes andre, bedre og mindre skadelige måder at træne elefanter på, hvis det er en absolut nødvendighed, kald det guleroden istedet for bullhooken, hvilket bl.a. bliver brugt i elefant reservater, for at træne en elefanter til at acceptere behandling af en dyrelæge.
Metoden med positiv forstærkning kan være lige så effektive som afstraffelse og langt mindre smertefuld og stressende for elefanten.
Elephant Trekking
Desværre er dette kun begyndelsen, da elefanterne sandsynligvis vil tilbringe resten af deres liv med at give rideture til turister hver eneste dag. Sadlen eller stolen som turisterne sidder på er meget tung og kan skabe langvarig og uoprettlige skade på elafantens rygsøjle, samt hudsår på grund af den konstante gnidning og fodinfektioner. I naturen ville elefanter tilbringe op til 18 timer hver dag med at lede efter mad, men i fangenskab er de ofte tvunget til at give ture til turister (mange ture, stor indtjening for ejeren) hele dagen uden mange pauser til at hvile, spise og drikke.
Du kan læse mere om de velfærdsproblemer der er som følge af med elefant trekking her, men i korte træk er det dårligt styret, det er en profit styret industri uden nogen form for overvågning, regler eller regulering i forhold til elefanternes velfærd. Det er også farligt for elefantførene, da elefanterne (især tyre) kan være aggressive efter at have gennemgået Phajaan og elefantførerne har inge måde at beskytte sig imod en rasende elefant på 3000 kg, hvilket resultere i dødsfald og desværre er mange af disse dødsfald urapporterede, da mahouter tilhøre den laveste kaste i Asien.
Fare for turister
Et andet problem med at bruge elefanter i turisme er den risiko, den udgør for turisterne selv. Turister sidder på ryggen af en elefant, uden nogen form for sikkerhedsudstyr til at beskytte dem fra at falde af eller blive trådt på. Der har været flere rapporter i årenes løb, med turister der er komme til skade ved at ride på elefanter, hvilket ikke er et chok, elefanter er vilde dyr og derfor uforudsigelige.
Sygdom
Derudover kan turister, der kommer i tæt kontakt med elefanter blive smittet med zoonotiske sygdomme (sygdomme der kan overføres imellem mennesker og dyr), så som tuberkulose.
Adskillige videnskabelige undersøgelser har undersøgt og påvist muligheden for tuberkulose overførsler imellem mennesker og elefanter. Dette er normalt mest almindeligt imellem mahouts og elefanterne, pga den daglige kontakt, men der er ingen videnskabligt belæg for at turister ikke også kan blive smittet. Tilsvarende kan elefantens helbred være i fare, da den udsættes for enorme antal af turister med en række sygdomme, som den kan blive smittet med og deres ejere har tit ikke råd til at behandle dem.
Alternativer til turisme
For at opsummere, så er det klart, at brugen af elefanter i turisme er skadeligt for deres velfærd og at det ikke bidrager til bevarelse af og undervisning om disse fantastiske dyr. Der er i dag omkring 2700 elefanter i fangenskab og omkring 2000-3000 vilde elefanter tilbage i Thailand, i forhold til omkring 100.000 – 150.000 for 150 år siden, men situationen er politisk, historisk, kulturelt, økonomisk og følelsesmæssigt kompliceret, så det er ikke så nemt bare at sige “vi skal stoppe elefant ridning og festivaler straks«.
Den gode nyhed er, at mange rejseselskaber er ved at blive opmærksomme på problemerne omkring elefant trekking og flere og flere tager stilling til problematikken og er begyndt at stoppe med elefant trekking på deres rejser, men processen med at øge bevidstheden iblandt turister er stadig meget langsom.
Elefanter er stadig en del af turistindustrien, men der kommer heldigvis flere idéer og måder hvorpå man kan forbedre deres velfærd og stadigt opleve de godmodige giganter, for eksempel forsøger man at forbedre reguleringen af branchen, så mahouterne betragtes som fagfolk, og den domesticerede elefant er nu beskyttet på samme måde som vilde elefanter.
Der er nogle gode alternativ for turister, som giver dem mulighed for at opleve dem i naturen, såsom at besøge nationalparker, fristeder, reservater, elefanthospitaler, elefantparker og se elefanter fra en jeep. For mahouterne, så må turismen ikke være den eneste mulighed for indtjening, der er flere projekter undervejs, med det formål at uddanne mahouter, så de kan anses som værdigfulde ansatte, eller projekter hvor mahoutterne og deres elefanter kan trække sig tilbage i reservaterne. En anden idé kunne være at uddanne mahouter til at fungere som guider i nationalparker og safari parker, da de allerede har en masse viden og erfaring med elefanter.
Det bedste alternativ til turisme med elefanter ville være rehabilitering og genudsættelse i beskyttede naturområder, men mange elefanter har lidt for meget psykisk og fysisk skade i fangenskab til at kunne genudsættese, så den bedste løsning for dem vil være at leve på et fristed, hvor de bliver passet, såsom Gachorgwa Elephant Camp, The Surin Project, Elephant Nature Park, WFFT Elephant Refuge, Boon Lott’s Sanctuary (BLES), Elephant Discovery, Elephant Haven, Elephants World og Thai Elephant Conservation Center. Man kan besøge disse steder som gæst eller arbejde der som frivillig i længere perioder. Et andet alternativ er Elephant Hills i Khao Sok National Park, hvor man har kombineret ophold i national parken med en elefantoplevese uden elefantridning, men med oplysning og interaktion med elefanterne på deres præmisser, så som nyplantning af deres føde, tilberedning af deres føde, fodring og badning.
En lille advarsel, mange steder kalder sig “elefant fristeder”, men de tilbyder faktisk elefant ture og shows og er mere fokuserede på at tiltrække turister og tjene penge på elefanterne, end at tage sig af deres velfærd. Så næste gang du ser en elefant bliver udnytte til turisme, så tænk på den skade, den har lidt og hvor nemt dette kunne være forhindret.
Valget er op til dig
Den brutale nedbrydning af elefanternes ånd og den efter følgende træning er og har været traditionel praksis i Sydøstasien i hundreder af år. Problemet nu om dage er at de fleste elefanter i fangenskab i Thailand, er vant til at underholde turister, I stedet for det traditionelle formål, som var skovrydning, træfældning eller militær brug.
Det er vores efterspørgsel på elefant trekking, ture og shows, der fører til at flere og flere baby elefanter bliver tager fra deres mødre når de er imellem 6-12 mdr gamle, hvorefter de bliver tortureret, nedbrudt og solgt for at underholde os. I naturen er en baby elefant 100% fysisk og psykisk afhængig af sin moder de første 3-4 år og den diger indtil den er 5-6 år.
Om du rider på elefanter næste gang, du er i Thailand eller andre steder er dit valg. Vi dømmer ikke andre og alle har forskellige moralske koder og standarder og de fleste mennesker, der deltager i elefant turisme er uvidende om, hvad der går forud for deres elefant tur og hvordan elefanterne bliver behandlet, så baggrunden for denne artikel er indsigt og oplysning, således at man med åbne øjne kan træffe sit eget valg.
Se dokumentaren An Elephant Never Forgets her……
Se dokumentaren The Elephant Whisperer her….