InsightToAsia

Klassiske Vietnam

Her er vores bud på den klassiske vietnam rundrejse, som vil føre jer fra charmerende Hanoi, til Halong bugtens mytiske vande, videre til kongebyen Hue, den charmerende og hyggelige Hoi An og til sidst til den tempofyldte metropol Ho Chi Minh City og det utrolige Mekong Delta.

Undervejs har vi krydret rundrejsen med en nogle fantastiske udflugter og oplevelser, som du ikke ser andre steder, så I får alle de største attraktioner, som på alle klassiske vietnam rejser, og oveni for I også alle de skæve kulinariske, menneskelige og kulturelle oplevelser, man kun får med, når man rejser med Insight To Asia.

Undervejs bor I på vores specielt udvalgte favorit hoteller, alle valgt ud fra deres hygge, atmosfære, charme, beliggenhed, gode standard, gode pris og gode service.

[rev_slider klassiskeviet1]

Dag til dag program

Dag 1: Ankomst til Hanoi
Ved ankomsten til Hanoi, bliver I hentet og kørt til jeres dejlige hotel, centralt placeret i den gamle bydel. Resten af dagen er til fri disposition, til at gå på opdagelse i den gamle bydel eller nyde en kold øl ved Hoan Kiem søen. 

Hanoi er spækket med gode spisesteder, så om I ønsker autentisk vietnamisk cuisine, internationalt eller evt ønsker at spise middag med en lokal famile, så kan det lade sig gøre.

Vi kan anbefale at prøve følgende restauranter: Brother’s Cafe, Green Tangerine, Grandma’s Restaurant, KOTO, Home Moc, Le Tonkin, Press Club, Madame Hien, Quan An Ngon, Wild Rice, La Badiane, Club Opera Novel, La Verticale og Seasons of Hanoi. Overnatning på Skylark Hotel

Dag 2: Byrundtur i Hanoi (M/F)
I dag skal I opleve de største og vigtigste attraktioner i Hanoi. I besøger Litteratur templet, bygget i 1070 og det første nationale universitet i Vietnam, Ho Chi Minh komplekset, som huser Ho Chi Minh’s mausolæum, Ho Chi Minh’s have, Ho Chi Minh’s hus på pæle og beskyttelsrum, hvorfra han dirigerede de nordvietnamesiske tropper under Vietnam krigen, president paladset og pagoden på en søjle. den smukke West Lake og Tran Quoc pagoden fra det 6 århundrede, før I nyder en dejlig frokost i byens centrum.

Om eftermiddagen besøger I den gamle bydel, det etnologiske museum, Hang Be marked, Hoan Kiem søen og Ngoc Son templet og I slutter dagen af med at opleve det fantastiske vandukketeater. Overnatning på Skylark Hotel

Dag 3: Hanoi – Tam Coc (Ha Long bugten på land) (M/L)
I dag dykker I dybere ned i Vietnams fortid. I besøger det maleriske Ninh Binh område 2 timers kørsel syd fra Hanoi, hvor I vil opleve Hoa Lu, gamle hovedstad under Dinh og Le dynastierne, før I tager stille flyder ned af Tam Coc floden også kaldet Ha Long på land, i en lokal Sampan.

I bliver hentet på jeres hotel om morgenen og kører igennem landdistrikterne i det nordlige Vietnam til den første hovedstad, Hoa Lu. Her besøger I templerne, som er dedikeret til kejser Dinh Tien Hoang fra Dinh dynastiet (968-80), og kejser Le Dai Hanh fra Le dynastiet (980-1009) og runierne af det gamle Hoa Lu Citadel, der i sin storhedstid dækkede et område på tre kvadratkilometer.

Hvis tiden og jeres fitness niveau tillader det, kan I efter besøget i Hoa Lu, vandre en tur op på en af ​​de omgivende kalkstens bakker, hvorfra der er en spektakulær udsigt. I tager viderer til Tam Coc by, med stop undervejs, for at tage billeder af de lokale landsbyer og det fantastiske landskab. I nyder en lokal vietnamesisk frokost i Tam Coc.

Efter frokost går I ombord i jeres private Sampan og som båden blidt skærer igennem vandet, kan I nyde synet af de enorme kalksten bjerge der rejser sig majestætisk op af de grønne rismarker. Hvis I føler jer eventyrlystne, kan I klatre op til Bich Dong pagoden på det nærliggende Ngu Nhac bjerg. Pagoden er fra 1428 og omfatter tre bygninger, Ha, Trung, og Thuong pagoderne. Herefter sejler I med jeres Sampan til Tam Coc, hvorfra I kører tilbage til Hanoi, hvor I ankommer sidst på eftermiddagen. Overnatning på Skylark Hotel

Dag 4: Hanoi – street food aften tur (M/A)
Dagen er til fri disposition, til I om aftenen skal på en spændende og anderledes tur. Jeres street food eventyr begynder kl. 18.00. Hvor I mødes med en passioneret foodie og guide. Som solen går ned over Hanoi, går I ud i det gamle hvarter, for at opleve det bedste street food Hanoi har at byde på. 

Jeres guide tager jer igennem små gade og skjulte gyder, hvor de lokale stiller deres madboder op langs fortovet. Nyd byens seværdigheder og lyde om atenen og slå jer ned på en af Hanois bedste Pho steder. Nyd en skål dampende nudelsuppe, imens guiden forklarer om oprindelsen af denne nationale ret.

Efter at have sat gang i smagsløgene, fortsætter I på jeres madeventyr og smager på andre lokale favoritter. I skal bl.a smage på Banh Cuon, dampet rispapir fyldt med svinekød og svampe og Nem Chua Ran, stegte springruller, samt andre lokale spcialiteter. Slå jer ned ved et populært lokalt BBQ spisested og nyd perfekt grillet kød og grøntsager. Slut aftenen af med en øl på en Bia hoi¸ en lille lokal gadebod, der sælger lokal fadøl. Sip en kold øl, mens du studerer mennesker og livet på gadene om aftenen. Resten af aftenen er til fri disposition. Overnatning på Skylark Hotel

Dag 5: Hanoi – Hai Phong – Lan Ha bugten (M/F/A)
Efter morgenmaden forlader I Hanoi og kører 2 timer til Hai Phong. Efter at I har overstået check-in formaliteterne, bliver I budt velkommen om bord og får anvist jeres dejlige kahyt. Herefter sejler I afsted og sætter jer ned for at nyde en dejlig frokost. Lan Ha bugten ligger gemt i den sydvestlige del af den ikoniske Ha Long bugt, hvilket gør at den er mere uforstyret og mindre overrendt, end den del af Halong bugten, hvor de fleste andre cruise skibe sejler hen.

På jeres cruise udforsker I de mere uberørte og ukendte områder af Halong bugten og I kan uforstyret, nyde den spektakulære udsigt over det rolige vand og de smukke karstformationer. Tilbring eftermiddagen med at nyde den smukke panorama udsigt, tag en dukkert, sejl i kajak eller besøg en fantastisk grotte. Om aftenen kan I nyde en dejlig middag, imens solen går ned over bugten og kalkstenformationerne. Overnatning på Lan Ha bugten

Afstande og rejsetid:
Fra Hanoi til Hai Phong (140 km): ca. 2 timer

Dag 6: Lan Ha bugten – Hai Phong – Hanoi – Hue (M)
Vågn op til bølgernes sagte skvulpen, og solen der står op over Halong bugten. Nyd en dejlig morgenmad/brunch imens i begynder at sejle tilbage imod Hai Phong. Ved ankomsten til havnen, bliver I hentet og kører tilbage til Hanoi, hvor I bliver afleveret i lufthavnen. Herfra flyver I til Hue, hvor I ved ankomsten bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres charmerende hotel, centralt beliggende tæt ved Perfume floden. Resten af dagen er til fri disposition. 

Hue er spækket med gode spisesteder, så om I ønsker autentisk vietnamisk cuisine, internationalt, Dinner cruise på Saigon floden eller middag med en lokal famile, så kan det lade sig gøre.

Vi kan anbefale at prøve følgende restauranter: Ben Xuan Garden House, Les Jardin Des Carambole, Tha Om Garden House, Madam Thu, Ancient House, Elegant Restaurant Hue, Mandarin Cafe, Nina’s Café, Risotto Hue,  eller Y Thao Restaurant. Overnatning på Hotel Moonlight

Dag 7: Hue –  den gamle bydel af Hue på cykel (M/F)
I bliver hentet på jeres hotel og tager på byrundtur. I udforsker Hue på cykel. I starter dagen med at besøge Dong Ba markedet, hvor I kan opleve de lokale fødevarer, frugter, urter og krydderier, som de lokale benytter til deres daglige måltider. Derefter cykler I langs den nordlige bred af perfume floden til den gamle bydel i Bao Vinh.

Derefter besøger I citadellet og det kejserlige Museum for at lære om livet for den kongelige familie og aristokraterne under Nguyen dynastiet i de gamle dage. I besøger også et af de mest typiske huse i Hue, An Hien haven og den himmelske dames pagode, en af de ældste buddhistiske pagoder i Hue. I spiser frokost hos en lokal familie, hvorefter I cykler tilbage til jeres hotel. Overnatning på Hotel Moonlight

Dag 8: Hue – Hoi An (M)
I bliver hentet på jeres hotel om morgenen og kørt til jeres hotel i Hoi An. På vejen kommer I over det smukke Hai Van pas, hvorfra der er en fantastisk udsigt. I ankommer til Hoi An over middag og har resten af dagen til fri disposition. 

Hoi An er spækket med gode spisesteder, så om I ønsker autentisk vietnamisk cuisine, internationalt eller street food, så finder I det her.

Vi kan anbefale at prøve følgende restauranter: Morning Glory, Brother’s Cafe, Cargo Club, The Field, Secret Garden, Aubergine49, Mango Mango, Fusion Lounge, Fullmoon eller Waterfront. Overnatning på Ancient House

Dag 9: Hoi An – Cykeltur  (M/F)
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til centrum af Hoi An. Her hopper I på jeres cykler og cykler til bådsbroen i Hoi An, hvorfra I tager en tur over Thu Bon floden ombord på en lokal færge. På den anden side cykler I forbi maleriske landsbyer, rismarker, kokoslunde og vandløb. Cyklingen er nem, flad og I får masser af vand undervejs.

Undervejs besøger I lokale håndværksvirksomheder, såsom bådbyggere, træskærerarbejdere, som laver alt fra møbler til sirlige statuer og kurvemagere. I nyder en vietnamesisk frokost hos en lokal måtte vævnings familie.

Efter måltidet skal I nyde en 45 minutters sejltur på Thu Bon floden. I er tilbage på jeres hotel omkring kl 15.00 og har resten af dagen til fri disposition. Overnatning på Ancient House Resort

Dag 10: Hoi An på egen hånd og sunset cruise på Thu Bon floden (M)
Dagen er til fri disposition til at opleve den fortryllende by Hoi An (vietnams svar på Skagen). Der er masser at foretage sig i Hoi An. I kan vandre rundt i de hyggelige gader i den gamle historiske bydel, nu beskyttet af UNESCO, som et verdens kulturarv område og shoppe i de mange spændende butikker.

Hoi An er et usædvanligt velbevaret eksempel på en sydøstasiatisk handelshavn fra det 15. til det 19. århundrede. Dens bygninger, gader og multikulturelle samfund, har resulteret i bygninger med en unik arkitektoniske stil, med både vietnamesiske, kinesiske, fransk og japanske indflydelse.

Den gamle bydel har bevaret sin traditionelle arkitektur i form af materialer, facade og taglinje og sin oprindelige gadeplan og infrastruktur med bygninger, der støder op til floden, kajer, kanaler og broer.

Der er 1107 velbevarede kommercielle og private bygninger, arkitektoniske monumenter, et åbent marked og en færgeterminal og religiøse bygninger, som pagoder og kulturhuse, som stadig bevarer deres oprindelige struktur af tømmer og mursten.

Hoi An har med sine imødekommende indbyggere, charmerende smalle gader med masser af hyggelige cafeer og spændende butikker, gamle huse i fransk kolonistil, templer og træbroer, en yderst charmerende og behagelig atmosfære.

Hoi An er bl.a kendt for sin kunst, brugskunst og skræddere, samt sin mangfoldige og fremragende mad, en arv efterladt af de mange nationaliteter, herunder japansk, kinesisk, portugisisk og fransk, der igennem tiderne boede eller handlede her.

I kan udforske byen og oplandet på cykel eller Vespa, tage på et sunset cruise på Thu Bon floden, spille golf, få syet tøj, besøge Hoi An markedet, Tan Ky familiens hus, Fukien Assembly Hall, Quan Cong templet og den japanske bro.

I kan lære at lave vietnamesisk mad på forskellige madlavnings kurser, bl.a på en organisk farm og udforske vietnamesisk street food på spændende kulinariske morgen og aften ture. 

I kan tage på spændende udflugter til f. eks Tra Que grøntsags landsbyen, silke landsbyen, Marmor bjergene og Hai Van passet, Lang Co lagunen, Cham ruinerne ved My Son, Ba Na Hills og Golden Bridge i Da Nang, beliggende en forbløffende 1.404 meter over havets overflade.

I kan også besøge Cham Island, som ligger cirka 15 km fra Hoi An og er omgivet af 7 små øer, hvor I kan opleve religiøse relikvier, der går tilbage til 3.000 år, en overflod af planter og dyr, samt spektakulære strande, hvor I kan slappe af, svømme og snorkle.  

Om aftenen kan I besøge aften markedet i Nguyen Hoang Street, slendre rundt i den gamle bydels farvestrålende gader, imens i snacker på lækre BBQ spyd med svin, kylling og rejer eller nyde en drink og et lækkert måltid mad, imens I sidder på en af de mange charmerende cafeer eller fremragende restauranter, langs Thu Bon floden. Overnatning På Ancient House

Dag 11: Hoi An – Danang – Ho Chi Minh City (M)
Efter morgenmad på hotellet, bliver I hentet på hotellet og kørt til Danang lufthavn, hvorfra I flyver til Ho Chi Minh City. Ved ankomsten bliver I hentet og kørt til jeres hotel. Resten af dagen er til fri disposition.

Saigon sover aldrig, på alle gadehjørner er der boder, der sælger lækre sandwich (Banh Mi), elektronik, tøj og gadekøkkener med lokale, der spiser Pho eller drikker vietnamesisk kaffe. Om aftenen kan man opleve hvordan de lokale går tur i gader og stræder, spiller badminton eller jogger i parkerne, der er street food boder eller vegne og cafeer, barer og restauranter er fulde af ivrigt snakkende mennesker.

Saigons centrum er en blanding af traditioner, historie og det sidste nye. På gaderne Nguyen Hue, Dong Khoi og Le Loi, ligger smarte butikker med alle de store internationalt kendte mærker og går man ned af en sidegade, er der lokale designere og små familie ejede butikker.

Der er store prangende boulevarder med huse i fransk kolonistil, flotte internationale restauranter og sidegader med typiske vietnamesiske tunnelhuse og gadekøkkener, hvor de lokale på små plastikstole på fortovet, nyder typiske vietnamsiske specialiteter, så som Bahn Xeo (rispandekage med rejer, svinekød, urter), Com Tam Suon Nuong (grillet svinekotelet med ris, spejleæg og grøntsager), Bun Thit Nuong (Teriyaki grillet svinekød med nudler), Bot Chien (stegte riskager med æg), Bahn Khot (vietnamesisk æbleskive med rejer), BBQ kylling, BBQ and og Chili krabber med øl.

I kan gå på opdagelse i Saigon og bl.a opleve Ben Thanh marked, krigsmuseet, Genforenings Paladset, operahuset, Notre Dame katedralen, det gamle postkontor, Cho Lon (chinatown), Binh Tay marked, Cho Lon mosken, Thien Hau pagoden, Quan Am pagoden, Norodom Paladset og rådhuset.

Om aftenen kan I tage en sundowner på en af de mange rooftop barer, så som Saigon Skydeck på toppen af det 176 meter høje Bitexco, SKYXX garden & Lounge, Social Club, Air 360 Sky Lounge, Vertical Skybar, GLOW Skybar eller de historiske tagterrasser, så som den ikoniske Saigon Saigon på Hotel Caravelle, samlingssted for internationale krigskorrespondenter og diplomater i 60’erne og 70’erne, M Bar på The Majestic eller Rooftop Garden på Rex Hotel, hvor Five O’Clock Follies, de amerikanske styrkers briefing af pressen, fandt sted hver dag under den amerikanske krig, som den kaldes i Vietnam.

Saigon er spækket med gode spisesteder, så om I ønsker autentisk vietnamisk cuisine, internationalt, Dinner cruise på Saigon floden eller middag med en lokal famile, så kan det lade sig gøre.

Vi kan anbefale at prøve følgende restauranter: Com Nieu Saigon, Au Parc Saigon, Bahn Xeo 46A, Barbeque garden, Blanc, La Carmague, Ly Club, L’Usone, Moo Steak, Namo, Ngon Restaurant, Secret House, SH Garden, The Deck eller The Refinery. Overnatning på Hotel Sanouva

Dag 12: Ho Chi Minh City – Mekong deltaet (M/F)
Dagens tur starter kl. 08.00. Forlad de travle gader og moderne bygninger i Ho Chi Minh City. Efter morgenmaden kører I til Mekong Deltaet, et bemærkelsesværdigt landbrugsområde, der kaldes vietnams risskålen. Ved ankomsten til Ben Tre, går I ombord på en lokal Sampan og får det første glimt af livet i Mekong deltaets labyrinter af vandveje.

I sejler imellem de små øer i deltaet, med sjove navne som dragen, enhjøringen, skildpadden og fenix øerne. Undervejs besøger i en lille fabrik, der producerer håndværk lavet af kokosnødder. I besøger også skildpadde øen, for at udforske en frugthave og smage på de friske, tropiske frugter.

Derefter skifter I gear og køre med hestevogn, langs lokale veje og stier til en frodig have. Smag på den lokale honning, der høstes af beboerne og er berømt i hele Vietnam. I vender tilbage til foden, denne gang I en robåd. Den mindre båd, gør at I kan sejle ind i mindre kanaler og opleve det lokale liv, plantager og lunde af palmetræer.

Efter jeres Mekong Delta eventyr, vender I tilbage til land for at spise en dejlig frokost. Før I vender tilbage til Ho Chi Minh City, stopper I ved Vinh Trang pagoden. Denne massive buddhistiske pagode, byder på imponerende arkitektur og en utrolig samling statuer, herunder en flot jade statue. I er tilbage I Ho Chi Minh City sidst på eftermiddagen og resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Hotel Sanouva

Dag 13: Ho Chi Minh City – Cu Chi tunellerne (M)
Morgen afgang til de berømte Cu Chi tunneller. Cu Chi tunnellerne blev påbegyndt i slutningen af 40´erne af Viet Minh i kampen mod franskmændene. Fra begyndelsen af 60´erne udbyggede Vietcong tunnelnettet og i Cu Chi provinsen alene var der mere end 250 km. tunneller i 3 etager (3 m., 6 m. og 8-10 m under jorden), med et utal af faldlemme, opholdsrum, ammunitionslagre, våbenværksteder, felthospitaler, kommandocentraler og køkkener.

Herfra kunne Vietcong opererer dybt bag de amerikanske linjer og rette snigangreb imod amerikanske baser og patruljer. Området blev kaldt ”Jerntrekanten” da der lå tre store amerikanske baser i området. Tunnellerne står som en bygningsmæssig manifestation på Vietcong’ernes ukuelige vilje og kamp for national genforening og selvstændighed.

Efter frokost besøger I Genforenings paladset, det tidligere præsident palads for de sydvietnamesiske præsidenter fra 1954-1975, da Vietnam var delt. Her i paladset kapitulerede Sydvietnam og overgav magten til de nordvietnamesiske tropper 30. april 1975. Turen går forbi det gamle posthus – et smuk arkitektonisk levn fra den franske kolonitid, inden I skal se udstillingen om Vietnam krigen på det kendte Krigsmuseum. Overnatning på Hotel Sanouva

Dag 14: Ho Chi Minh City – street food aften tur (M/A)
Dagen er til fri disposition indtil I om aftenen, skal på et sjov og anderledes kulinarisk eventyr. I bliver hentet kl. 18.00 af en passioneret foodie og går igennem små lokale gyde og gade af byen for at opleve byens bedste street food og den lokale kultur. I starter med at vandre igennem et lokalt område, hvor lokalbefolkningen samles efter arbejde for at spise middag. Se hvordan de lokale vender dagens begivenheder over en aften snack kaldet Banh Trang Nuong, en vietnamesisk version af pizza bagt i en traditionel ovn. Slå jer ned sammen lokalbefolkningen og bestil nogle af de lokale godbidder.

Fortsæt til fods til en lille gyde og observer det daglige liv ved solnedgang, oplev hvordan gaderne bliver omdannet fra travel forretningsgader, til pop op gaderestauranter og drikkesteder. På en populær nærliggende gaderestaurant, serveres byens bedste lokale muslinger. Tag en skammel og gå ombord i et par skåle af lækre lokale delikatesser. Opserver kokken, når han gang på gang lader woken syde og lær hemmelighederne bag denne sydlige delikatesse.

Fortsæt herefter med at opleve områdets forskellige arkitektoniske stilarter. Næste stop er en lille gadebod, som specialisere i Bot Chien, en velsmagende stegte riskage med grøn papayasalat. Imens du nydere denne specialitet, fortæller guiden om dens oprindelse. De næste stop på jeres street food tur, er Fru Dung’s Restaurant, her skal I prøve hendes lækre Banh Xeo, vietnamesiske pandekager og friske forårsruller. Fru Dung fortæller gerne om hemmeligheden bag de velsmagende pandekager.

Efter at have prøvet noget af det bedste street food, Ho Chi Minh City har at byde på, går I videre til en typisk vietnamesisk café, hvor I slutter jeres madeventyr af med en dejlig kold og velfortjent drink. Resten af aftenen er til fri disposition. Overnatning på Hotel Sanouva

Dag 15: Ho Chi Minh City (M)
Dagen er til fri disposition, indtil I bliver hentet og kørt til lufthavnen. hvorfra I flyve hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og uforglemmelige minder. 

Efter en oplevelsrig rundrejse, kan I vælge at forlænge med en afslappende badeferie.

I kan vælge at tage til de smukke strande ved Mui Ne, som ligger ca. 5 timers kørsel fra Saigon, hvor I kan nyde de lange hvide strande, de smukke naturlige omgivelser, forkæle jer selv, tage på spændende udflugter og dykke ned i den lokale kultur.

Eller I kan flyve til den fantastisk smukke og uberørte paradis ø Phu Quoc, som ligger ud for cambodias kyst, i bunden af den thailandske golf. Phu Quoc byder på kilometervis af lange hvide sandstrande, bjerge, floder, vandfald, øde øer og et overdådigt marine liv.

Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med andre hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.

LÆS MERE OM VORES HALVDAGS, HELDAGS & AFTEN UDFLUGTER HER........

Priser

Pakkepris i danske kroner i perioden 01.07.19 – 01.07.20
Pr person i delt dobbeltværelse                    fra dkk 14995,-
Enkeltværelses tillæg                                            dkk 4195,-

PRISEN INKLUDERER:

  • Fly Hanoi – Hue / Danang – Saigon med Vietnam Airlines på turistklasse
  • Lufthavnsskatter
  • Transfer fra Hanoi lufthavn til hotellet
  • 4 nætter på Skylark Hotel i superior dobbeltværelse med morgenmad
  • 2 dages cruise med traditionel junke i Halong bugten med overnatning i deluxe kahyt og helpension
  • Transport/drop off i Hanoi lufthavn
  • Transfer fra Hue lufthavn til hotellet 
  • 2 nætter på Moonlight Hotel i superior dobbeltværelse med morgenmad 
  • Transfer fra hotellet i Hue til hotellet i Hoi An  
  • 3 nætter på Ancient House i superior dobbeltværelse med morgenmad
  • Transfer fra hotellet til Danang lufthavn
  • Transfer fra Saigon lufthavn til hotellet
  • 3 nætter på Sanouva Hotel i deluxe dobbeltværelse med morgenmad
  • Måltider som nævnt i programmet (M = Morgenmad x 19, F = Frokost x 10, A = Aftensmad x 4)
  • Transport, ture og udflugter ifølge programmet
  • Engelsk talende lokalguide
  • Alle entréer, båd gebyrer

PRISEN INKLUDERER IKKE:

  • Internationale flybilletter
  • Valgfrie udflugter, ture og transport som ikke er nævnt i programmet
  • Personlige udgifter, såsom drikkevarer, souvenirs, vasketøj, kamera gebyrer, drikkepenge til guide osv
  • Måltider og andre ydelser end dem nævnt i programmet
  • Drikkevarer til måltider
  • Vietnamesisk Visum (påkrævet ved ophold på over 15 dage for danske statsborgere)

BEMÆRKNINGER:

  • Skulle der ikke være plads på det navngivne hotel, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
  • Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage eller under højsæsonen, Samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne

VEJRET I VIETNAM:

  • Nord: Okt-apr: Vinter sæson. Temperaturer gennemsnitlig: 10-15C. Maj-sep: Sommer med regn og lejlighedsvise storme, temperaturer gennemsnitlig: 25-30C.
  • Center: Jan-aug: Tørreste tid. Temperaturer gennemsnitlig: 20-30C. Nov-dec: tyfoner og tropiske stormsæson. Sep-dec: Regntid. Temperaturer gennemsnitlig: 20-30C
  • Syd: Maj-okt: Regntid. Men det regner sjældent hele dagen lang, typisk i byger af et par timers varighed sidst på eftermiddagen. Nov-april: Den tørre sæson. Konstante temperaturer året igennem: 25C – 30C. Mar-apr: varmeste tid

Indkvartering

Hotel Skylark

Moonlight Hotel

Ancient House Resort & Spa

Sanouva Hotel

Email: Contact@insighttoasia.com
Telefon: +66 856869402
Facebook: Insighttoasia
Følg os på Facebook