Unikke steder og specielle resorts i Thailand
Her har vi samlet en lille smagsprøve på nogle af de mere unikke steder og specielle resorts i Thailand. Steder som vi syntes er unikke og som typisk ikke er overrendte af masseturismen. Alle stederne har noget helt specielt og tilbyder unikke oplevelser. Vi håber I vil blive inspireret til jeres næste thailands rejse og at I vil besøge nogle af disse, ukendt og vidunderlige steder i Thailand.
Soneva Kiri Koh Kood
Soneve Kiri er det enest 6 stjernede resort i Thailand. Det ligger ved Koh Kood, kun en times flyvning fra Bangkok med privatfly. Soneva Kiri Resort tilbyder en uovertruffen kombination af luksus, miljøvenligt design og uforglemmelige, autentiske thailandske oplevelser. Soneva Kiri har 24 af de største luksus ferie villaer i verden og elleve private residencer.
Villaerne på Soneva Kiri er smukt beliggende på den idylliske strand eller på de solrige skråninger i regnskoven og alle villaer har fantastiske infinity pools, store verandaer, køkken med spiseområde, stue med sofa område, fantastiske møbler, personlige elektriske buggies og upåklagelig service fra jeres private butler Mr./Ms. Friday.
Nogle af resortets højdepunkter er den udendørs biograf Paradiso, deres fantastiske spa, fitness center, vandsports aktiviteter, legeplads, tennisbane, Benz mangrove restaurant, chokolade og isbarer, observatoriet, The Den og den spektakulære Treetop Dining Pod. Resortet er barfodet intelligent luksus når det er bedste. Ingen nyheder, ingen sko, autentisk thailandsk island style.
Parama Koh Chang
Parama Koh Chang Resort ligger meget smukt ved den rolige og uberørte Salak Phet bugt i Koh Chang Tai og er det perfekte udgangspunkt, at opleve Koh Chang og dets omgivelser fra. Parama Koh Chang Resort tilbyder mange faciliteter, så som altan / terrasse, privat strand, fitness center, massage, sauna, restaurant, udendørs pool, spa og aktiviteter som dykning ,snorkling, cykling, kayaking.
Serenity Resort Koh Chang
Serenity Resort Koh Chang er et dejligt, lille eksklusivt og idyllisk boutique resort med kun 13 værelser og bygget specielt med afslapning i tankerne. Resortet ligger med regsnkoven, som en fantastiske kulisse i baggrunden og det smukke blå hav i forgrunden. Resortet er designet af en af Thailands mest respekterede arkitekter og ligger roligt og afsides, på en lille sandstrand med en fantastisk udsigt over vandet, det thailandske fastland og Kardemomme bjergene, der markerer grænsen imellem Thailand og Cambodia.
Deres rummelige bungalows og 2 bedroom jacuzzi villaer, ligger i en smuk tropisk have med en bred vifte af planter, herunder vilde orkideer, palmer, buske og bambus. Deres infinity pool er et fantastisk sted at slappe af, med fantastisk udsigt ud over havet og Cardamon bjergene i Cambodia. Ved stranden ligger resortets store solterrasse og cocktailbar, der serverer et stort udvalg af tropiske cocktails, læskedrikke, snacks og et bredt udvalg af thailandske og vestlige retter.
Nest Sense Koh Chang
Nest Sense er et super dejligt lille resort, der ligger på en lille forhøjet bakke på Lonely Beach, Koh Chang, og tilbyder ro, idyl og et tilflugtsted fra storbyens larm og de overfyldte strande. Nwst Sense ligger med en vidunderlig udsigt over havet og er en dejlig rolig baser, hvorfra man nemt kan udforske Koh Changs mange attraktioner. Det er et unikt, idyllisk og romantiske lille resort.
For at give maksimalt privatliv, har Nest Sense kun 18 værelser på resortets mere end 6000 kvadratmeter. Resortets indkvartering består af 5 Seaside Villas, 5 Sea View Pool Villas og 8 Deluxe værelser. Alle villaer har egen balkon med en fantastisk havudsigt. Deluxe værelserne ligger i en to-etagers bygning lidt væk fra havet. Dekoreret i minimalistisk stil og udstyret med tv, køleskab, vandvarmer, skrivebord, samt wifi på værelset.
Koh Munnork Private Island Resort
Koh Munnork er et fantastisk eksklusivt resort, beliggende på en privat ø ud for Rayong. Her kan man slappe af og rigtigt nyde det enkle liv. Koh Munnork er for dem der ønsker ro og at omslutte sig med naturens skønhed. Med kun 23 bungalows er Koh Munnork et af Thailands mest ekstraordinære resorts, med utroligt smukke strande, frodig jungle og et krystalklart blå hav lige uden for din dør. Her kan man tilbringe dagene med at meditere, lave ingenting, bade, slappe af ved havet eller poolen, vandre langs stranden, snorkle, tage på udflugter til Koh Samets eller andre nærliggende øer.
Resort er designet på en rustik og enkel måde, som sikre din komfort, imens du nyder en autentisk, castaway ø-oplevelse. Alt er gjort for at bevare øens naturlige omgivelser og fremme bæredygtig turisme, der respekterer lokalbefolkningen og provinsen Klaeng Bay. Resortet minimerer brugen af el, vand og alle naturressourcer og gør så meget som muligt lokalt for at reducere deres CO2-fodaftryk. Deres filosofi er at skabe et naturligt miljø, hvor gæsten virkeligt kan komme væk fra det hele. Lad alle mobiler, computere, ipads, gadgets og gizmos være og blive en med omgivelserne og ø-miljøet. Det er en naturlig oase af afslapning og en privat ø-oplevelse.
Floathouse River Kwai
Få timers kørsel fra Bangkok finder man en gemt juvel, i form af det dejlige Floathouse River Kwai Resort. Det er et elegant flydende resort i karakteristis boutique-stil og har som mål at være verdens bedste flydende resort. Floathouse River Kwai Resort er en hyggelig oase på floden og omgivet at jungle. Den eneste måde at nå resortet på er med båd, da det faktisk flyder på floden og er omgivet af tyk grøn jungle. Hver af de luksuriøse og rummelige flydende villa er helt private, med special fremstillede træmøbler, en lille veranda, hængekøje og stråtag og designet med eksotiske dekorationer, naturlige materialer og tovværk.
Resortet byder på masser af aktiviteter, så som longtail, kano og bambus sejlads og mountain biking og udflugter, til f.eks Hellfire Pass, Lawa grotterne, Erawan National Park og Erawan vandfaldet, broen over floden Kwai, JEATH museet, krigskirkegården, lokale templer, Mon landsbyer og dødens jernbane.
Hintok River Camp
Dybt inde i skoven ligger der et magisk sted, det lyder som starten på et eventyr og det er det også. Efter at have boet 10 år i Thailand, er der ikke mange specielle steder, som dette, der får mit hjerte til at slå hurtigere. Hintok River Camp i Kanchanaburi provinsen, ved River Kwai er en perle, som de fleste heldigvis ikke kender til, det er et lille sted inde midt i jungle, beliggende ved Kwai floden, hvor man overnatter i luksus telte under stjernerne, med alle de bekvemmeligheder man nu ønsker, som moderne rejsende. Det magiske ved Hintok River Camp er stemningen, hyggen, junglens lyde, det knitrende bål, flodens rislen, cicaderne, atmosfæren, det unikke ved at være et med naturen midt i naturen.
Med sin placering midt i junglen, ved Kwai floden, tæt ved Hellfire Pass og grænsen til Myanmar, byder Hintok River Camp på mere end blot et unikt og dejlig sted at overnatte, det er også et fantastisk udgangspunkt for udflugter til lokale minoritets landsbyer, broen over floden Kwai, dødens jernbane, lava grotter, vandfald, Erawan og Saiyok national park osv.
Når man er på stedet kan man være lige så aktiv eller inaktiv, som man ønsker, der er masser af muligheder for udflugter og aktiviteter, så som kajak sejlads på floden, elefant trekking, cykleture til nærtliggende templer og landsbyer, trekking til Hellfire Pass, caving i lava grotter, rafting på bambus flåder eller ture til vandfald i national parker.
Man kan også vælge bare at trække stikket ud, slappe totalt af og lave ingen ting i de smukkeste omgivelser man kan tænke sig. Hvem kunne ikke bruge et par dage, hvor man barer læse en god bog i en hængekøje midt i junglen, tage en forfriskende dukkert i den naturlige pool ved floden og spiser en god middag i skæret af bålet under stjernerne. Selve overnatningen sker i luksus kanvas telte med dobbeltsenge, ensuite badeværelser med koldt og varmt vand, vestligt toilet osv, så alle ens bekvemmeligheder er der taget højde for, så det eneste man skal tænke på er at nyde livet, omgivelserne og kvalitets tiden sammen.
Hmong Hilltribe Lodge
Hmong Hilltribe Lodge tilbyder sine gæster en enestående mulighed for at opleve den traditionelle Hmong kultur omgivet af en slående smuk natur. Bekvemt beliggende i Mae Rim området, kun en times kørsel fra Chiang Mai, kombinerer Hmong Hilltribe Lodge enkelthed og stil, med rustik elegance og sindsro. Beliggende 2.700 meter over havet er vejret på Hmong Hilltribe Lodge behageligt, mildt og køligt året rundt.
Under sit ophold kan man besøge de lokale bjergstamme samfund i nærheden, hvor opleve de indviklede teknikker der benyttes til traditionelle Hmong broderier, vævning og batik. Man kan også tage på trekkingsture igennem smukke jungle scenerier rige på endemiske planter og dyreliv til landsbyer længere væk, som ledes af deres erfarne guider. Lodgen har også en dejlig pool, hvor man kan slappe af. Hver aften kommer deres Hmong naboer fra landsbyen Mae Khi, for at vise deres traditionelle danse, som viser centrale aspekter og ritualer af Hmong kulturen igennem sang og dans.
Lisu Lodge
Lisu Lodge byder på en eventyrlig bjergstamme ferie, der omfatter store kulturelle og naturoplevelser i Chiang Mai-provinsen i det nordlige Thailand. Opkaldt efter den Lisu Hill stamme landsby, der findes i nærheden af lodgen, er lodgen en del af et fællesskabsbaseret turistprojekt, der sigter imod at bevare og beskytte bjergstammernes kulturarv og levevis.
Lodgen drives af Lisu landsbyens beboere, der også tager sig af dig under dit ophold. Derudover drives ture og aktiviteter på lodgen af landsbyboerne eller lokale og maden er lokalt fremstillet, dyrket på deres økologiske rismarker og i deres grøntsagshave.
Lodgen er bygget i traditionel Lisu stil med øje for vestlige bekvemmeligheder. Lodgen 4 gæstehuse med i alt 20 værelser og 2 studieværelser. Gæstehusene har udsigt over de frodige marker og bakker, der omgiver dalen. Hvert værelse har eget badeværelse.
Khum Lanna
Med sine smaragdgrønne rismarker og frodige frugtplantager giver Khum Lanna dig en luksuriøs oplevelse i hjemlige omgivelser, kombineret med en kulinariske oplevelse af det traditionelle thailandsk køkken. Lodgen ligger i den fredfyldte landsby Phraoen i lille dal omgivet af bjerge, kun en halv times kørsel fra Chiang Mai.
Et ophold på lodgen er en fest af kulturarv, mad og wellness. De har forskellige kulinariske og wellness pakker, der spænder fra dagsbesøg til flere dages programmer, hvori der indgår en række aktiviteter, så som landsbyrundvisning, cykling, madlavning, urtedampbad og massage. Khum Lanna er bygget i traditionel nord thailandsk stil og tilbyder to værelser, et dobbeltværelse og et familieværelse. Hvert værelse har eget badeværelse.
Lanja Lodge
Lanjia, eller “fredelig” som det betyder på Hmong-sprog, er en miljøvenlig samfundsbaseret lodge højt beliggende på en bakke i Chiang Rai provinsen i det nordlige Thailand. Den byeder på en bjergstamme ferie og oplevelse, der kombinerer bjerg stamme oplevelser med vandreture og en Hmong batik klasse. Pengen fra opholdet går til fællesskabsprojekter, der forbedre de lokale bjergstammers levevilkår.
Lodgeen ligger kun 30 minutters kørsel til grænsen imellem Thailand og Laos, hvorfra man kan tage et 2 dages krydstogt ned af Mekong flodeb til Luang Prabang. Lanja Lodge byder på en fantastisk udsigter i Mekong-dalen og Laos, og har 4 gæstehuse med i alt 16 værelser. Lodgen er bygget i fuldstændig harmoni med den frodige og grønne natur der omgiver den, samt de omkringliggende Hmong og Lahu landsbyer.
Four Seasons Tented Camp Golden Triangle
Tag på et eventyr for livet i de vidunderlige naturlige omgivelser i den gyldne trekamnt i det nordlige Thailand, på grænsen til Burma og Laos. Skjult i den historiske Gyldne Trekant, ligger Four Seasons Tented Camp Golden Triangle, det perfekte tilflugtssted fra resten af verden. På unikke tre- eller fire-nats ture kan man interagere med elefanter i deres naturlige omgivelser, udforske spektakulære bjergstier, bambus jungle og slappe af i fantastiske luksustelte. Lad 1800-tallets eventyrenes ånd komme over dig – imens du nyder det tyvende århundredes gæstfrihed og luksus.
Lejren tilbyder luksus telt indkvartering med en fantastisk udsigt over junglen og håndlavede møbler, samt en række uforglemmelige oplevelser for den kræsne rejsende. Sæt din helt egen mahout hat på hovedet og interager med de majestætiske elefanter i deres eget habitat. Nyd den spektakulære solnedgang med udsigt over Ruak floden og Burma på Burma Bar, og spis autentiske lokale specialiteter og lækkerier på Nong Yao Restaurant. Forkæl dig selv i deres udendørs spa, der er beliggende midt imellem bambus træer og har naturligt inspirerede behandlinger.
Bantak House
Bantak House er en dejlig lokal landlig oase, der tilbyder gæsterne en unik ferieoplevelse i den stille og rolige landsby Bantak, fem timers kørsel nord for Bangkok. Bantak House har fem værelser med aircondition og fire badeværelser, og dette moderniserede og fuldt servicerede teaktræshus, er et fantastisk tilflugtssted for dem, der søger en pause fra stress og jag i hverdagen, storbyens larm og som ønsker et virkelig autentisk oplevelse af det rigtige Thailand, livet ibland de lokale, på landet i en traditionel thailandsk landsby.
Huset er bygget på to etager, med det nederste niveau bestående af en opholdsstue, en spisestue, et køkken, tre værelser, badeværelser og toilet og en overdækket gårdhave hvor du går ud til baghaven og floden .
Det øverste niveau består af et soveværelse med eget badeværelse, et tv-rum med international programmer og en stort terrasse, som delvist er dækket. Det er her at dagens oplevelser genfortælles med en kold drink i hånden eller over godt måltid mad og i godt selskab. En anden fløj med et soveværelse med et en-suite badeværelse, er for nylig blevet tilføjet. Dette har sin egen balkon, som tilbyder en fantastisk udsigt over den brede Pingflod.
Ud over at slappe af med en god bog i hånden, fiske og svømme i Ping floden, kan man udforske området, lokale markeder, templer og landsbyer på Mountain Bikes, der er 3 sit-on-top kajakker man kan sejle rundt i, en 18 hullers golfbane i nærheden. Derudover kan der arrangeres udflugter med stedets bil til Bhummiphol dæmningen, Maesot, den burmesiske grænse og Sukhothai. Stedet udlejes som en enhed, hvilket betyder at I vil have det hele for jer selv, der er helpension og personale med i prisen og der kan arrangeres transfer fra Chiang Mai, Bangkok og Sukhothai.
Koh Talu Island Resort
Koh Talu er en lille privat ø i Thailandsbugten syd for Hua Hin og kun 20 minutters sejlads fra fastlandet, med en dejlig 2 lang kilometer strand, flankeret at palmer, jungle og bjerge i baggrunden. Der er 3 bugter med smukke hvide og rene strande, Big Bay, Pearl Bay og Thien Bay. Koralrevene, som omgiver øen er rige på koraller og marineliv og byder på fantastisk snorkling. Resortet på øen går meget op i at bevare naturen og støtter diverse lokale projektet der beskytter naturressourcerne, rehabiliterer koralrevene og bibeholder havets økologiske balance.
Stedet har en del dejlige rustikke bungalows og har en hyggelig restgaurant og beach bar. Der er masser af foretage sig på denne smukke lille ø, Man kan svømme, udforske til fods, sejle i kajak, snorkle, sejle, fiske, dykke eller nyde en omgang massage. Heldigvis er det ikke et sted der er kendt af mange.
Sabai Corner Bungalows
Sabai på thai betyder at være glad, afslappet og have det godt, og det er den følelse, det her sted giver sine gæster, Dette lille hjørne af paradis ligger på østkysten af den smukke ø Koh Yao Noi på en lille bakke lige ved havet med en fantastisk udsigt over Phang Nga bugten. De har kun 12 bungalows og små huse, alle omgivet af natur, alle med plads til privatliv og med individuel stil og karakter. Her kan man komme væk fra det hele og stadig føle sig hjemme. Man kan nyde den uberørt natur og opleve den lokale kultur.
De har en hyggelig restaurant, der ligger lige ved havet og byder på en bred vifte af thailandske og italienske retter, samt friskfanget fisk og skaldyr. De har også en lille cocktail bar, hvor man kan nyde en sundowner med udsigt til havet. På stedet kan man arrangere ture til Phang Nga bugten for at besøge de kalksten klipper, huler, lagunerne og øde øer, som bugten er så berømt for. Man kan osgå besøge øen Koh Hong, hvor man kan svømme og snorkle, samt tage på opdagelse i havkajak eller fiske.
The Racha
Et af thailands dejligste steder kan findes 12 sømil syd for Phuket, på øen Racha Yai. En halvmåne formet bugt med hvid sandstrand og azurblåt vand skaber en perfekt kullisse for det fem stjernede luksus resort, The Racha. Resortet er meget øko bevidst, så her kan man komme væk fra det hele, uden at skade miljøet. The Racha er virkelig nærring for krop og sjæl. Det er spredt over en 20 hektar stor tropiske grund og bygget i harmoni med miljøet.
På The Racha, kan man vælge at lave ingen ting eller være aktiv og opsøge nye eventyr eller tage del i nye aktiviteter hver dag. The Racha har et dykker center, hvor man kan lære at dykke eller tage på dykkerture til nogle af Andamaner havets og verdens bedste dykker steder. Man kan udforske havet omkring æen i havkajak, tage på guidede morgen ture omkring på øen, jogge, opleve øen på mountainbikes, spille tennis, prøve kræfter med body boards, stand up paddle boards, snorkle på øens smukke husrev, udforske øen på ATV’er, tage yoga klasser, benytte sig af deres fitness center eller evt tage et spil pool.
Hvis man foretrækker ro og fred eller mindre anstrengende aktiviteter, kan man slendre omkring på stedets grund eller udforske øen til fods, slappe af på stranden eller ved en af stedets 3 pool, benytte deres biblioteket eller forkæle sig selv med behandlinger på The Rachas berømte Anumba Spa.
Øen Racha Yai har ændret sig meget lidt igennem årene. Den er hjemsted for lokale øboere. Vandbøffler bruges stadig til at forarbejde jorden med og kan ofte ses i og omkring mudderhuller. Store dele af øen er dækket af tæt jungle og i centrum af øen kan man finde kokosplantager. Øen har et lille netværk af grusveje, der forbinder alle strandene.
Our Jungle House.
Beliggende på 25 hektarer af privatejet regnskov, ligger der et fantastisk, fredfyldte og helt specielt øko resort. Det ligger i fredelige og smukke omgivelser og er det eneste øko resort af sin slags og det enest resort der ligger midt i junglen i Khao Sok National Park. Her kan du genopleve eller udleve din barndomsdrøm om et træ hus midt regnskoven eller du kan bo i en bungalow i junglen. De fleste af værelserne er på floden med herlig udsigt over majestætiske kalkstensklipper, jungle og floden.
Jeres træhytte ligger midt i jungle med en smuk udsigt over floden eller de majestætiske kalkstensklipper, omgivet af uspoleret jungle. Hver træhytte har sin egen charme og karakteristika, herunder et åbent dæk, hvorfra I kan nyde udsigten over jungle og Khao Sok National Park. I befinder jer midt i junglen, omgivet af regnskoven og en utrolig bred vifte af dyreliv. Store Hornbill fugle og Gibbon aber, ses undertiden fra jeres balkoner i trætoppen.
Jeres hytter er kølet af den friske jungle luft og vifter, alt sammen i overenstsemmelse med stedets øko etik. Da du er omgivet af regnskov, er vejret som regel dejligt og køligt, så der er ingen behov for energiforbrugende klimaanlæg. Jeres træhus er bygget af lokalt dyrket bambus, nipa palme-stråtag, og andre miljå skånsomme materialer. Stedet har lagt en stor omhu og stolthed i at sikre at alle hytter er bygget i harmoni med og med respekt for det lokale miljø. Jeres træhytte har varmt vand, vestlige stil toiletter, ventilatorer, myggenet og rent filtreret vand, sæbe, håndklæder, sengetæpper og lagner. Man føler sig med det samme hjemme, uanset om man er solo eventyrer, en familie, et par på udkig efter et romantisk getaway eller en erfaren rejsende.
Når sulten melder sig imellem alle de fantastisk oplevelser og aktiviteter, kan man nyder et dejligt måltid med en verdensklasse udsigt over de fantastiske klipper og den smukke Klong Sok-floden fra en to etagers frilufts bar og restaurant.
Den nybyggede restaurant og bar er elsket og rost af gæsterne og serverer autentiske thailandske retter af høj kvalitet, samt lækre vestlige favoritter og der er også masser af velsmagende retter for vegetarer. Man kan f.eks stille sulten med velkendte thailandske retter som Pad Thai nudler og grøn karry, samt mindre kendte Thai favoriter, såsom Kao Soi nudler. Hvis man blive sulten efter mere hjemmelige retter, så prøv den amerikansk morgenmad, pastaretter med hvidløg brød eller en af de mange salater. Om aftenen kan man slappe af i baren med en cocktail, juice eller lokale øl. Det er også et fantastisk sted at få nye venner, slappe af efter en lang dag med eventyr og snakke om dagens oplevelser.
Hvis du ønsker at være aktiv imens du er i Khao Sok og opleve dette fantastisk sted og dets dyreliv, er der masser af spændende ture og aktiviteter at vælge imellem, såsom vandre ture i jungle, kano ture, elefant trekking, rafting, trekking, caving, thai massage, natsafari, madlavnings klasse, fuglekikkeri, jungle overlevelse treks, man kan besøge kunsthåndværker landsbyer, varme kilder og udsigtspunkter og selvfølgelig besøge den spektakulære Cheow Lan sø, hvor man både kan fiske, sejle i kano, svømme, snorkle og dykke. På selv stedet kan man tage en af de oppustede bilslanger og flyde ned af floden, igennem junglen, forbi kalksten klipper, man kan solbade ved stedets pivate strand eller sejle i kano ned af floden, når vandet er lavt.
Hvis en dejlig omgange massage midt i regnskoven lyder for godt til at være sandt, så er det faktisk sandt. Nyd en traditionel thaimassage eller oliemassage i komfort, på dit værelse eller i en åbent hems med udsigt over floden. Alternativt kan man slappe af med en af stedets bøger om Khao Sok og slappe af i deres lounge område med en fantastisk udsigt over floden. Hvis man føler sig aktiv, har stedet 3 forskellige natur treks igennem deres private regnskovsområde.
Stedet har gratis WiFi, så man kan holde kontakt med omverdenen (skulle man ønske det) eller til uploade dagens spændende fotografier. Der er kun WiFi i restauranten og receptionen, for bibeholde stedets charme og giver gæsterne mulighed for at afbryde forbindelsen, hive stikket ud og være ét med naturen.
Under vejledning af Dick Sandler, en pioner inden for thailandsk øko-turisme, gør stedet en stor indsats og er meget bevidst omkring miljømæssig bæredygtighed. Dette omfatter filtreret vand, genbrug og lokale projekter. Resortet har en stærk tro på ansvarlig og bæredygtig øko-turisme. Deres mål er, at lokalsamfundet og besøgende fra hele verden, kan nyde og drage fordel af gensidig interaktion omgivet af det naturlige vidunder, som er Khao Sok National Park.
Anurak Community Lodge
Anurak Community Lodge er der andet af vores 2 favorit steder i Khao Sok National Park, stedets filosofi er at de ved at deres forretningsaktiviteter påvirker lokalområdet, jorden ressourcer og folks liv. Så de går meget op i bæredygtigheds, at bevare jordens ressourcer og bevare naturen, støtte lokalsamfundet og forhindre forurening. Stedet i sig selv er fantastisk hyggeligt, de har nogle super dejlige og hyggelige hytter, smukt beliggende i regnskoven og byder på masser af aktiviteter, så som jungle vandring, bådture på Cheow Lan søen, elefant badning, trekking, madlavnings kurser, cykelture, bambus rafting, jungle middag, tubing på floden, overnatnings ture til Cheow Lan søen, med overnatning i flydende bungalows på søen og meget mere. På stedet er der også en dejlig restaurant og bar.
The Moken Eco Village
Den helt nybyggede miljøvenlige lille ferielandsby, Moken Eco Village er beliggende på den dejlige lille ø Koh Phrathong, nord for Khao Lak. Det er en af de få ukendte, ja næsten hemmelige øer, der er tilbage i Thailand. Den er omgivet af uberørt natur og ligger ud til en privat strand. Herfra kan man udforske et par andre små hemmelige øer, Koh Pling Lek og Koh Pling Yai. Øen er totalt afslappet og har undsluppet turismen helt, fra den private strand, kan man dufroske øens fantastiske snorkle steder og øerne er et naturligt hjemsted for forskellige former for eksotiske fugle og vilde dyr.
Moken Eco Village ligger stor vægt på at give sine gæster en førsteklasses oplevelse og samtidig beskytte miljøet på Koh Phrathong, hvilket kommer til udstry igennem deres bevidsthed om miljømæssig bæredygtighed. Alle deres bungalows bruger solpaneler til at skabe elektricitet uden at forstyrre miljøet, hvilket resultere i at man, som gæst kan nyde de fantastiske uspolerede naturlige omgivelser.
Det lille resort har elleve stilfulde bungalows. Hvert bungalow er indrettet med Koh Phratongs unikke historie i tankerne og er designet med henblik på at fremhæve øens naturlige vidundere
The Blue Sky Resort Koh Phayam
Sydlige Thailand er berømt på grund af sine mange smukke øer. En del af øerne er heldigvis stadig ukendt for omverdenen og turisthorderne, en af dem er Koh Phayam i Ranong provinsen, hvor det unikke og fantastisk dejlige The Blue Sky Resort Koh Payam ligger.
Resortets slogan og koncept er “Maldiverne i Thailand” og hvordan det opfattes af mange lokale og gæster. Blue Sky Resort Koh Phayam har bragt resort stilen fra Maldiverne til Thailand. Udformningen af resortet er inspireret af Maldiverne og hver villa er omgivet af vand, den smukke natur og med en smuk udsigt, for at gæsterne skal føle at de er på Maldiverne. Villaerne er forbundet af træbroer og har forbindelse til stranden. Resortet går meget op i fred og privat liv og gæsterne kan totalt slappe af, nyde de smukke omgivelser og lade roen sænke over sig. På dette eventyrlige sted føler man næsten at man er strandet på en øde ø og man kan bare nyde og indsnuse den rolige paradisiske atmosfære, de smukke omgivelser, slappe af ved stranden eller poolen, udforske æen til fods eller sejle i kajak.
Aava Resort & Spa
Aava Resort & Spa ligger på Nadan Beach i Khanom i Nakhon Si Thammarat provinsen i sydøst Thailand. Khanom er en lille, stille by, omgivet af en meget smuk natur og et af thailands sidste uberørte turiststeder. Det er et paradis hvor svajende kokospalmer, frodige grønne landskaber, kalkstenbjerge og næsten uberørte strande, som har bibeholdt sin naturlige skønhed. Aava Resort & Spa ligger på den smukke Nadan strand, en 9 km lang strækning af uberørt gyldent sand og klart blåt vand. Khanom er kendt for sine sjældne lyserøde delfiner og lokalbefolkningen er meget stolte af denne sjældne dyreart og går meget op i at beskytte det naturlige og oprindelige idylliske miljø langs Khanoms kystlinje.
Aava Resort & Spa er indrettet i harmoni med det smukke de naturlige omgivelser og byder på en fantastisk afslappet atmosfære. Udover den naturlige skænhed, som omgiver resortet, har de et dejligt spa og tilbyder wellness, Muay Thai, Yoga og madlavnings klasser, Deres fremragende restaurant, byder på retter, der er en blanding af europæiske og asiatiske retter og meget med henblik på sundhed og wellness.
Koh Jum Resort
Koh Jum Resort er et dejligt lille resort, der ligger på stranden på den lille fredelige ø Koh Jum i Krabi provinsen, i det sydlige Thailand. Øen har stadig en smuk og uberørt natur, som Phi Phi øerne, før de blev invaderet af masseturismen. Det er en lille og rolig ø, med en meget hyggelig og venlig lokalbefolkning.
Resortet er beliggende ud til en dejlig privat strand og i meget afsondrede og fredelige omgivelser. De dejlige træhuse er bygget i smuk harmoni med naturen og hver værelse er designet ud fra dets beliggenhed, således at gæsterne kan nyde havudsigteten. Om dagen kan man nyde privatlivets fred, den lange hvide sandstrand og det krystalklare vand under den blå himmel. Om aften kan man nyde den smukke solnedgang og den klare stjernehimmel. Koh Jum Resort er ideelt for folk, der ønsker at slappe af og komme væk fra det hele, nyde stilheden og den naturlige skønhed på en lille paradis ø.
Koh Jum resort har kun 7 bungalows, der alle ligger på en bakke, med udsigt over havet og kun 10 trin til stranden. Hvert bungalow har en dobbeltseng (king size), eget badeværelse med bruser og stor privat balkon med liggestole, som alle vender ud imod havet, der sikrer at du kan nyde det smukke landskab både dag og nat. Stedet har restaurant og bar, massage, privat strand, dejlig tropisk have, pool, pool bar og man kan sejle i kajak, snorkle, dykke og vandre rundt på øen.
Camp Palapon
Camp Palapon ligger i Hua Hin, 200 km syd for Bangkok. Det er en Martial Arts Camp & Holistic Fitness Camp. På Palapon er de specialister i at motivere folk til at tabe sig, komme i form, spise sundt og vigtigst af alt, transformere deres liv. De er ikke som andre lejre, som bare handler om at få en masse mennesker igennem, de beskæftiger sig kun med en lille udvalgt gruppe ad gangen. Deres unikke lejrsamfund hjælper til med at støtte de deltagende igennem hele programmet og til at nå deres mål. Stedets direktør Klaus Lippert har designet alle øvelsesprogrammer baseret på hans 20 års erfaring inden for sundhed og fitness , samt hans erfaring som personlig livvagt til Hollywood aktører som Brue Willis og andre berømtheder.
På stedet kan man vælge at bo i rustikke idylliske bungalows eller i mere komfortable lejligheder.
Du vil måske syntes om en af vores thailands rundrejser:
Sydthailands eventyrlige øer
Thailands vidunderlige øer
Øerne i den thailandske golf